|
Åbningstider:
Mandag - Fredag 6.30- 16.00
Har I behov for andet, ser vi
selvfølgelig på det.
Barnet medbringer
Skiftetøj, overtøj, sutter og sovedyr
Jeg har:
Godkendte barnevogne til hvert barn med dyner, puder, seler og
vinterposer mv. Barnet får "sin egen" vogn.
Derudover har
jeg godkendte autostole, triptrap stole, tvillingebarnevogn,
tvillingeklapvogn alt med seler. Christiania cykel med hjelme og
seler, meget legetøj både inde og ude og meget mere.
Dagligdagen i store
træk
Dagplejen åbner
kl. 6.30
Kl. 9.00 får
børnene lidt frugt og brød og de mindste børn tages op efter
deres formiddagslur.
Det er her om
formiddagen vi mødes med de andre dagplejere eller tager på
ture.
Kl. 11.00
bliver der serveret frokost med udgangspunkt i børnenes behov
for sund varieret kost og tilrettelagt efter børnenes alder.
Kl. 12-12-30 vil
det være sove tid, børnene sover i hver deres barnevogn.
De mindste
børn bliver puttet 2. gang efter deres behov.
Fra kl. 14.30
vil der være tilbud om lidt brød og frugt eller lidt grød til
børnene efterhånden som de står op igen.
Hvis forældrene
ønsker det, vækker jeg kl. 15.00 de børn som stadig sover.
Om
eftermiddagen vil det være fri leg gerne i haven hvis vejret er
til det ellers hygger vi indenfor indtil børnene bliver hentet.
Dagplejen
lukker kl. 16.00
Kost
Morgenmad. 6.30-7.45
Havregrød
eller brød.
Formiddagsmad. Kl. 9.00
Brød
og frugt
Frokost. 11.00-12.00
Der
bliver serveret mad med udgangspunkt i børnenes behov for sund
varieret kost og tilrettelagt efter børnenes alder. Sødmælk/minimælk til
maden.
Eftermiddagsmad.
Kl. 14.30 og efterhånden som børnene vågner.
Grød, brød, frugt eller andet godt til maven.
Børn
der får specialkost og mælkeerstatning medbringer det selv.
Ferie og sygdom
Jeg holder ferie i følgende dage/uger:
3 uger i
skolernes sommerferie
en uge i
februar samt uge 42
8 hverdage
i løbet af året, disse planlægges sammen med jer forældre.
Jeg holder
lukket mellem Jul og Nytår, indeklemte helligedage og
grundlovsdag.
Ferien
planlægges i god tid sammen med jer, således at I kan holde
ferie samtidig med mig:0) Der kan være mulighed for at købe en
plads hos en af mine kollegaer under min ferie.
Sygdom:
Jeg kan ikke
passe jeres barn når jeg er syg, men det er jeg yderst sjældent
og har kun haft 4 sygedage inkl. mine børns sygedage indenfor de
sidste 2½ år.
Min sygefraværs
procent er under 1 % om året.
Dagplejebørnenes
sygefraværs procent er under 3 % om året
Så meget mindre sygefravær i alt i forhold til institutionsbørn
som har en langt højere fraværs procent pga. øget smitterisiko,
da de er mange børn sammen hver dag.
Procenten er
opgjort samlet for børnene fra start og til nu og ikke på måned
basis.
Rygepolitik:
Mit hjem er totalt røgfrit – også i weekenderne. Ingen i
min nærmeste familie ryger.
Roskilde
kommunes rygepolitik gælder også for private dagplejere.
Husdyr:
Jeg har følgende husdyr i mit hjem.
1 kat,
langhåret. Melna er sjov og fuld af narrestreger, til stor jubel
hos de små. Katten er både ude og inde.
2 hamster, Tili
og Mili. Står i bur inden for. De er ikke tamme, men sjove at
sidde og kigge på når de drøner rundt i deres bur.
Vi skal måske
igen have kaniner ude i haven, men det bliver tidligst til
foråret 2012
Kørsel, Cykel og Foto tilladelse:
I
skal tage stilling til om jeg må køre med jeres barn i bil og på
Cykel (Christiania).
Det giver langt flere muligheder for at komme omkring til f.eks.
Underholdning i Roskilde, Zoo i Kbh. eller bare til Ølstykke og
se på køer og fodre ænderne. Musik/leg undervisning i
Jyllingehallen eller en tur i skoven i Roskilde.
I
bilen bliver børnene spændt fast i godkendt Autostole af
mærket RØMER eller BRITAX der passer
til deres alder og på cyklen med sele og godkendt cykelhjelme.
Foto
tilladelse til at sætte billeder på denne hjemmesiden af
jeres børn.
|